I dag er Gilleleje da også blandt de ti største fiskerihavne i Danmark. Området indgår tillige i ”Kongernes Nordsjælland” og har meget at byde på, såvel naturoplevelser ved skov og strand som mange bevaringsværdige historiske minder. Her er museer, gamle møller, borgruiner, middelalderkirker og resterne af Esrum Kloster, som har aktiviteter året rundt.